fbpx

Big Tech: De kæmper om din opmærksomhed, mens du uvidende bruger mere og mere tid på deres produkter

Når du går på de sociale medier, er du ikke helt alene. Ikke sådan at forstå at du deler rum med venner og familie. Ud over kunstig intelligens (AI) er du nemlig i stue med adskillig tusinde hjerneforskere, psykologer og programmører under den fælles betegnelse ’attention engineers’. De har ét mål. At tage din tid. Din opmærksomhed er essensen fores deres indtjening, og konkurrencen intensiverer. Intet, af det vi møder, er tilfældigt. Indholdet er så minutiøst programmeret og teknologisk manipuleret, at flere markante profiler har forladt de store tech. virksomheder for at starte en modbølge.

Kritikken af Facebook

En af de helt store kritikere af Facebook hedder Chamath Palihapitiya, og han kender maskinen indefra. Som ’Vice President’ for Facebooks brugervækst fra 2005 til 2011 steg det månedlige brugerantal mere end 150 gange (fra 5,5 millioner i 2005 til 845 millioner ved udgangen af 2011).

Efter at have været ansvarlig for den astronomiske vækst i brugertal, begyndte han at distancere sig fra Facebook med en anklage om, at den sociale medieplatform ‘river samfundet fra hinanden‘. I seks år var han sammen med adskillige af ’attention engineers’ med til at bygge redskaberne, der altså nu ødelægger vores samfund, spreder løgne, vrede og misinformation. Alt sammen pakket ind i små dopamin loops, som belønner os, hver gang vi kommer tilbage for at se, om der måske er sket noget.

’The magic of maybe’ er et bedragerisk dopamin rush

Forskere fra Stanford University kalder det the ’magic of maybe’, fordi vi er spændte på at se, om der måske er sket noget siden sidst – et kæmpe dopamin kick på niveau med at tage kokain. Det sammenholdt med, at en AI teknologi – baseret på algoritmer – konstruerer et feed, der udgør en differentieret og unik virkelighed for hvert individ. Bagsiden af medaljen har en pris. Man taler om den store Facebook depression, for hundrede af millioner af mennesker sammenligner dagligt deres feed (red: algoritmekonstrueret virkelighed) med andres ’illusion om det perfekte liv’, og derved mister de troen på, at deres eget liv er godt. Det udløser vrede, lavt selvværd og selvsagt depression.

Vi bliver manipuleret i kampen om vores opmærksomhed

Tristan Harris er en anden teknokratisk forkæmper og fortaler for, at vi har bygget teknologien op omkring en forkert præmis. De store tech. selskaber bygger ikke ’human centric’ men fokuserer i stedet på gøre os afhængige, fordi hvert sekund er lig med millioner af dollars. Hans selskab Apture blev købt af Google i 2011, hvorefter han blev ansat og altså kender systemet indefra. I sin tid hos Google blev han mere og mere desillusioneret, fordi jagten på at gøre produkter hurtigere, bedre og mere afhængighedsskabende i øget grad distraherer vores liv og gør det hele værre.

Tristan Harris siger, at ’vi’ ikke har bygget teknologien op omkring en ærlig opfattelse af menneskets natur. Derfor forlod han i 2015 Google. Tristan Harris gav en meget indsigtsfuld TED Talk omkring de “manipulative værktøjer”, de store selskaber bruger for at få vores opmærksomhed.

Tech giganterne må stå til ansvar

En tredje forkæmper for en mere ansvarlig tilgang til det at bygge afhængighedsskabende produkter og services er designetikeren James Williams, som nu studerer en doktorgrad på Oxford University. Han var førhen ansat på Google og modtog deres største anerkendelse med ’The Founder’s Award’. Sammen med bl.a. Tristian Harris har de nu stiftet ‘Time well spent’ kampagnen, hvis formål er at vende den afhængighedssøgende tech. bølge. Det starter med et syn på os selv, og hvordan teknologi bliver udviklet i menneskehedens bedste interesse.

I en verden, der oversvømmes med falske nyheder, identiteter og konstruerede virkeligheder, siger James Williams i hans TED Talk: Stand Out of Our Light, at vi skal omdefinere den måde, hvorpå vi bruger sociale medier, hvis vi vil være mere – sociale. Vi skal udvikle digitale teknologier, der har respekt for vores tid og opmærksomhed og som understøtter dybere menneskelige værdier og mål.

Måske løsningen starter med at være teknisk asocial?

Hvor James Williams, Tristan Harris og Chamath Palihapitiya taler for en ny designetisk og humanistisk tilgang til at udvikle teknologi, er de fanget i eget net. For er løsningen på tekniske problemer nødvendigvis nye teknologier? Store børsnoterede virksomheder som Google, Amazon, Apple, Facebook Netflix osv. kommer ikke selv med løsningen. Deres aktionærer har et konstant krav om vækst i brugere og indtjening, hvilket presser dem til køre længere ned i en – for menneskeheden – dyster spiral.

Selvom teknologi bruges til det tilsyneladende fælles gode, ændrer det ikke en tøddel på de magtstrukturer, der er i Big Tech og på kapitalmarkederne. De vil forblive intakte så længe, teknologiselskaberne kan øge udbuddet af produkter, der vil tage vores tid. Derfor er løsningen måske mere ligefrem – at fravælge den teknologi, der bevist arbejder med vores opmærksomhed? En afkobling fra magien er svær, og det behøver ikke nødvendigvis være abrupt. Hvis vi imidlertid spørger os selv, hver gang vi konsumerer – hvem gør jeg det for? Hvis vi med den viden om Big Techs skjulte interesser og indsigt i deres apparat forstår, hvorfor de agerer som de gør, kan vi så ikke erstatte den tid, vi bruger der med noget andet?

Af