fbpx

Den liberale udvanding: Asger Aamund sagde i DR’s Debatten forleden, at liberalismen er stendød, men er den det?

Forleden forlod Venstre, Danmarks såkaldt liberale parti, deres liberale ståsted for i stedet at kopiere socialdemokratiet og foreslå en fortsat offentlig vækst på 69 milliarder. ’Bag tæppet’ undersøger begrebet liberalisme nærmere og har bedt medstifter af LA, forretningsmand og fritænker Søren Kenner om at svare på spørgsmålet. ”Er dansk liberalisme med Lars Løkke Rasmussens seneste udmelding stendød? ”

Indholdet er udtryk for skribentens egen holdning og følger i øvrigt Kronikkens retningslinjer om væsentlighed, oplysning og aktualitet.

Liberalisme er meget mere end økonomi, men det er lykkedes venstrefløjen at sætte lighedstegn mellem liberalisme og demontering af velfærdsstaten. Det er en intelligent strategi, hvis man ønsker et kollektiviseret samfund med en høj grad af statsligt formynderi –– eller for den sags skyld blot ønsker sig adgang til magten. Men liberalisme er faktisk meget andet end økonomi. I bund og grund kan man se liberalisme som humanisme: I essensen ideen om at det enkelte menneske har værdi i sig selv, med Kants ord aldrig må blive et middel men altid skal være et mål, og som sådan har frihedsrettigheder som intet flertal bør krænke. Når borgere slutter sig sammen i stater deponerer de retten til selvtægt hos statens voldsmonopol mod til at opnå beskyttelse af deres individuelle frihedsrettigheder: Ytringsfrihed, ejendomsret, forsamlingsfrihed og retten til at være fri for vold og tvang.

Individets frihed ses som ukrænkeligt –– men under ansvar overfor andre. Du må i princippet opføre dig som du lyster, så længe du ikke ødelægger eller angriber andres frihed eller frihedsrettigheder.

Så enkelt er det egentligt.

Kernen i konflikten er individuelle frihedsrettigheder vs. kollektive hensyn

Men liberalismen ses som en trussel både af kollektivistiske ideologier (socialisme, socialdemokratisme) og nationalistiske (nationalkonservative) ideologier –– for indenfor disses begrebslighed er staten vigtigere end individet og den enkeltes frihedsrettigheder må om nødvendigt vige for flertallets interesser eller ønsker. Det er kernen i konflikten mellem liberalisme og alle andre ideologier –– nemlig ideen om individers ukrænkelige frihedsrettigheder overfor ideen om statens ret til at indskrænke individers frihed i forhold til et sæt ideer eller en normativitet, som repræsenteres af et flertal.

Når mange liberale ønsker et samfund med lav skat og en lille stat, handler det dybest set ikke om demontering af velfærd, så meget som det handler om at sætte individer fri og give dem ansvaret for egen tilværelse. Når mange liberale er modstandere af massiv omfordeling handler det ligeledes ikke om demontering af velfærd men derimod om ønsket om at respektere den enkeltes ret til at nyde frugten af de værdier, han eller hun har skabt.

Der findes ingen fuldbyrdede liberale partier i Danmark

Kigger man på den politiske scene i Danmark i dag findes der ingen fuldt ud liberale partier. Det tætteste man kommer er Liberal Alliance som er en art hybrid – et såkaldt social-liberalt projekt, hvor projektet dybest set handler om at forsøge at udfolde den liberale mission bedst muligt indenfor rammen af det overvejende kollektivistiske samfund Danmark er blevet til gennem de sidste mere end 50 år –– et samfund, hvor man i sin iver for at opnå specifikke politiske mål gentagne gange har vist sig klar til at erodere individets rettigheder og bygge formynderstatslige strukturer til at definere og håndtere individers adgang til frihed.

Venstre, der har sit historiske udgangspunkt i bondesamfundet er heller ikke længere på nogen meningsfuld måde liberalt –– det er mere et “egnethedsprojekt” der i konkurrence med socialdemokratiet handler om, hvem der kan opnå at blive set som bedst til at bevare status quo og opretholde den danske kollektivisme.

De nye yderpartier som Nye Borgerlige eller Stram Kurs er ikke liberale

De strømninger vi nu oplever som reaktion op globaliseringens udfordringer ––– populistisk nationalkonservatisme som fx Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Stram Kurs mv. er heller ikke liberale men står i lighed med det etablerede system af velfærdskollektivisme skarp i modsætning til ideen om individets ret til at være herre i eget liv. Den danske velfærdskoalition (folk, der er ansat i det offentlige, sælger ydelser til det offentlige eller er på overførselsindkomster fra det offentlige) har det politiske og demografiske flertal i Danmark –– de beslutter i praksis, hvordan landet skal ledes og regeres, og deres ønsker handler i det væsentlige ikke om frihed men om tryghed, ikke om selvstændighed men om formynderi, ikke om at tage ansvar men om at delegere ansvar til statsmagten på vegne af individet. Det er naturligvis en fuldstændig legitim holdning at have.

Kan velfærdsstaten overleve uden liberale elementer?

Problemet er selvfølgelig at man på lidt længere sigt vil have svært ved at opretholde den status quo man ønsker –– uanset om det gælder adgang til uddannelse, sundhedsvæsen, socialt sikkerhedsnet eller tryghed i samfundet. Hvorfor? Fordi staten i den sidste ende ikke er effektiv men altid vil søge at optimere på egne præmisser –– altid vil bygge egne substrukturer og subkulturer og altid vil skabe sine egne små fyrstedømmer af indflydelse. Alt sammen på bekostning af den overordnede samfundsmæssige effektivitet –– og dermed også altid på bekostning af mulighederne for vækst og velstand. Det er sagen i en nøddeskal. Når staten bliver for stor, når individet forsvinder ud af ligningen, er de strukturer der tager over uvægerligt suboptimerende, og konsekvensen heraf vil altid være et stadigt mindre output baseret på et stadig mere tilsandet omfordelingsapparat.

Denne forvitring er allerede godt i gang i Danmark, og den vil blive værre og værre i de kommende år. Men formodentlig vil den ikke kunne stoppes, indtil det endelig lykkes velfærdskoalitionen at lægge dansk økonomi død i sin uendelige iver for at bruge kræfterne på omfordeling fremfor på at skabe bedre rammer for vækst og udvikling til gavn for alle.

Er liberalismen så død? Det er lidt lige som Frank Zappa engang sagde om Jazz. It ain’t dead. It just smells funny.

Om Søren Kenner

Gammel hippie med fortid i reklamebranchen. Medstifter af LA. Forfatter til bogen OFFLINE og aktiv iværksætter indenfor blandt andet online marketing, kvantecomputing og kryptovaluta. Har tidligere skrevet for blandt andet Disney, Politiken, Berlingske, JP mv.

Af