fbpx

Klimakampen: Nu motiverer forskere børn til nødret og ulydighed for at overleve, og det er måske den rigtige strategi

Mens verdens ledere har brugt 24 COP konferencer på at diskutere klimamål, som kun få lande ifølge tallene lever op til, er det tid til at indse, at forandringen ikke vil ske oppefra og ned. Når 174 danske forskere i dag i en erklæring opfordrer til civil ulydighed, er det ud af komplet frustration, men det er ikke første gang. Verden over træder prominente videnskabsfolk gentagne gange frem i kampen om at råbe beslutningstagerne op, men lige lidt hjælper det. Den sidste bastion er børnene, og det er måske ikke så underligt, fordi det for dem handler om overlevelse og ikke magt, karriere og kapital.

I vores egen lille osteklokke er det i valgene til folketinget og europaparlamentet blevet endegyldigt, at politikere hverken kan eller vil ofre noget nævneværdigt for klimaet. Således skændes de om finansieringen og fordelingen af de sædvanlige få milliarder, der er i spil. De kalder det ansvarlighed, når de 1:1 kan forklare hvordan de, ved at skrue op og ned for de forskellige haner, vil sikre landets fremtid. Det er naturligvis ikke uvæsentligt, men det henfalder til 1:1 ligegyldighed, når menneskehedens overlevelse er på spil. Hysteri? Det vil de fleste tilsyneladende mene, for ingen ledere gør reelt noget. Om det er politikeren, virksomhedsejeren eller markedet, er de alle opportunistiske, og kapitalen bliver dermed vigtigere, for den flytter stemmer og magt – nu og her.

Forskernes konstante nødråb bliver umyndiggjort af passivitet

Ud over talrige internationale studier og appeller kunne man for et år siden læse, at 301 danske forskere skrev under på et opråb om, at væksten måtte vige for klimaet. Intet er sket. Her et år senere opfordrer 174 forskere ligefrem til klimastrejke og civil ikkevoldelig ulydighed for at komme igennem med budskabet. Næsten 30.000 forskere internationalt støtter sågar op om skolebørns strejker. Et så alvorligt tema nu overladt til næste generation at tage teten på. Den svenske Greta Thunberg har som barn valgt at træde forrest, og det er nu hende, verden forbinder med lederskab og klimakamp. Et barn på 16 år er hovedtaler på alverdens klimademonstrationer. Ikke USA’s præsident.

Derfor tager børn klimaet dybt alvorligt

I menneskets DNA hviler et overlevelsesgen, som gennem tiderne har forandret sig, fordi eksistensen reelt set ikke længere er et spørgsmål om overlevelse. I hvert fald ikke i den vestlige verden. Alle kan få mad og drikke. I vores opdragelse bliver vi imidlertid skolet til, at arbejde er lig overlevelse. Den psykologi er med til at blænde os, for vi vil ikke ændre på vores adfærd, da vi psykologisk sidestiller det at arbejde med overlevelse. Børn derimod er helt uslebne og lider ikke af tunnelsyn. For dem er ansvar stadig kun et ord, de har hørt, når politikere debatterer udlændinge. De ved af erfaring ikke, hvad det er, og det kan blive deres redning.

Børn tager slet ikke højde for den massive tabte profit, der vil forekomme i en seriøs klimakamp. Børnene ved endnu ikke, hvad det vil gøre ved vores velfærdssystem, landbrug og virksomheder, hvis de vælger at tage kampen. Uden støj lytter de bare til forskerne og handler derefter – blottet for 1:1 finansiering. For dem svarer klimakampen til ikke at få mad og drikke, og det sætter nogle ældgamle alarmcentre i gang i hjernen. Alarmer som de ældre generationer har fået klippet nervetrådene til i skolingen af, hvordan et samfund hænger sammen.

Det hele vil forværres, indtil børnene gør oprør

Handelskrige, øget befolkningstal, mere affald, pres på resurser, mindre rent vand og samlet set en stigende CO2 udledning er blot nogle af faktorerne i en globaliseret køb-og-smid-ud-kultur. Det tegner med de nuværende ledere kun til at blive værre. Derfor taler vi om, hvor godt det er, hvis vi i lille Danmark kan sænke drivhusgasserne med 60 % og gå forrest. I EU vil vi stå ret alene – i verden være nærmest usynlig. Kampen er simpelthen tabt, hvis vi kun har 11 år til at lade politikerne forandre os. Ingen kender holdbarhedsdatoen, men det er forskernes estimat, og de tager ikke engang højde for eksponentialitet.

Børnene er derfor i gang med at mobilisere en global verdenshær. En der skal oplyse og handle nu. De ved, at forandringen starter med et lavere forbrug og hvem bedre til at sætte en global agenda for at ændre vores vaner.

Den tabte generation er klar

Og kære politikere, der ikke tør sige det, som det er i frygt for at blive fravalgt. Måske er der en tabt generation, forældrene til oprøret, som gerne vil mobiliseres? Måske er vi klar til at ofre vores vestlige luksusforbrug for at leve længere og grønnere med vores børn? Hvorfor er der ingen ledere, der trykprøver den hypotese og siger til os, ”det her kommer til at koste dyrt for vores samfund, men vi må løfte det i flok og sammen forbruge mindre over en bred kam og ikke kun spise færre oksebøffer og flyve mindre. Måske vi samlet set skal forbruge 25 % mindre for at vende udviklingen. ”

Jeg tilhører den fortabte generation, og jeg er klar. Min 11-årige datter har inviteret mig til klimamarch i morgen lørdag d. 25 maj 2019, hvor Greta Thunberg skal tale på Christiansborg Slotsplads. Sammen vil de oplyse og mobilisere hæren til det store angreb. Et lavere forbrug. Jeg tror, min generation er med hele vejen.

Af