fbpx

Folketinget har med 5G igangsat et farligt eksperiment

Hvorfor skal det gå så stærkt med at rulle den næste generation ud af det nye mobile netværk 5G, og er den manglende dokumentation for skadeeffekterne et demokratisk problem? Ja, mener David Beckmann, der ser argumentet om innovation, vækst og nye arbejdspladser som et globalt røgslør for skjulte hensigter.

Hvor verdens store lande har svært ved at blive enige om, hvordan vi i fællesskab sætter standarder for bekæmpelse af klimaændringer, går det mildt sagt meget lettere med at få rullet næste-generation ud af det trådløse kommunikationsnetværk 5G. På nærmest rekordtid er regeringer verden over blevet enige om vigtigheden af en superforbundet verden. Det inkluderer naturligvis også Danmark, som gennem et teleforlig i 2018 netop har lanceret en handlingsplan for udrulningen af 5G.

Op til 100 gange hurtigere end 4G

5G bliver op til 100 gange hurtigere end 4G og er en helt ny teknologi, der skal sikre, at alle trådløse enheder IoT (Internet of Things) kan forbindes direkte i ét netværk. Om det er din kaffekop, dit køleskab eller en selvkørende bil. Alt skal forbindes. Og hvor IoT allerede nu forbinder de første enheder i 4G, åbner 5G for noget meget større IoE (Internet of Everything). En udvidelse, hvor et datalag oven på alle enhederne gør netværket intelligent – med dig, din krop og dit privatliv som en del af det.

Og det er smart set ud fra en ensporet og snæver synsvinkel, men noget ulmer under overfladen, og det skal vi tage meget seriøst. For mens teleindustrien og regeringerne jubler over de mange muligheder for ny vækst og et mere effektivt samfund, står mange tusinde forskere nu frem med internationale appeller. De beretter videnskabeligt om, hvor farlig 5G teknologien er.

5G antenner på hver tredje lygtepæl overalt i Danmark

Det teknisk interessante bag 5G er, at teknologien anvender en meget højere frekvens end 4G, som kan transmittere kæmpe mængder data hurtigt via såkaldte millimeterbølger. Begrænsningen ligger i, at den høje frekvens kræver et langt større netværk af transmitterende antenner. Hvor vi i dag kender 4G masten fra toppen af en bygning, der kan sende via en radius på ca. 15 km, er 5G netværket ultrakompakt, fordi den høje frekvens indeholder så store mængder data og derfor kun kan transmittere op til 100 meter. Det betyder, at der skal mange nye antenner op. Ikke dobbelt så mange eller firedobbelt. Nej, der skal 5G antenner op på hver tredje lygtepæl overalt i Danmark.

Går du ud på villavejen om 2-3 år og kigger op, vil du se 5G antennebokse på lygtepæle, bygninger, børnehaver og sågar træer, der skal transmittere den nye frekvens. Du kan ikke gå i læ. De vil være overalt, om du vil det eller ej. Alt sammen bliver forbundet til 20.000 nye satellitter i et globalt telenetværk, og man taler om, at det netværk i samme periode vil forbinde over 1.000 milliarder enheder. Det er stort tal, der svarer til, at hvert menneske på jorden vil forbinde + 100 enheder på bare få år.

Dvs. intet menneske, intet dyr, ingen fugl, intet insekt og ingen plante på Jorden kan undgå eksponering 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Der er tale om den største globale netværksinfrastruktur nogensinde med direkte indflydelse på alle levende organismer.

En teknologi med en radiobølgefrekvens, som slet ikke er testet nok ift. dens påvirkning på vores økosystem. Industrien og regeringer verden over viser et par studier frem, men de tester på meget få variabler – måske de forkerte. Ganske som i doping, hvis lægen ikke ved, hvad hun skal teste for, kan hun ikke påvise et dopingstof. Fordi 5G teknologien er så umoden, har man fra regeringens side valgt at læne sig op af undersøgelser, der tester for kendte faktorer. Befolkningen, dyr, planter og naturen bliver altså prøvekaniner. Det netværk skal transmittere data fra 1.000 milliarder enheder lige om lidt. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, og hvad er hensigten med den lynhurtige udrulning?

Er lovgiverne uvidende eller følger de en skjult agenda?

I USA vedtog Bill Clinton for over 20 år siden den såkaldte Telecommunications Act of 1996. På daværende tidspunkt virkede den uskadelig. Men i loven (paragraf 704) forbyder den kommuner at nægte tilladelse til at installere teleinfrastruktur baseret på miljømæssige og sundhedsmæssige hensyn. Det vil med andre ord sige, at regeringen er i sin fulde ret til 100 % at negligere hensyn til videnskab og sundhedsmæssige effekter. I 2016 vedtog FCC med Tom Wheeler i spidsen at sikre en national 5G udrulning – tungt hjulpet af telelobbyen, som han selv kom fra. Uden regulering, uden standarder uden test. I hans tale er det kun vækst og profit der er på agendaen. I Danmark og resten af verden oplever vi den samme fuldstændig uvidenskabelige og potentielt sundhedsskadelige tilgang til at rulle 5G ud.

Så hvorfor er lovgiverne ligeglade? Når adskillige appeller, herunder 215 forskere fra 41 lande gennem mere end 10.000 peer-reviewed videnskabelige undersøgelser påviser skader på menneskers helbred fra RF-stråling, hvorfor så se den anden vej? Vi kan ikke lade være med at tænke, at den beslutning – taget over hovedet på alle borgere – også kan dække over noget, vi ikke er vidende om.

De dokumenterede skader fra RF-stråling omfatter bl.a.:
  • Ændring af hjerterytme
  • Ændret genpulje
  • Forandret metabolisme
  • Ændret stamcelleudvikling
  • Kræft
  • Kardiovaskulær sygdom
  • Kognitiv svækkelse
  • DNA skader
  • Indvirkning på generel trivsel
  • Øgede frie radikaler
  • Indlærings- og hukommelsevanskeligheder
  • Forringet sædfunktion og –kvalitet
  • Aborter
  • Neurologiske skader
  • Fedme og diabetes
  • Oxidativ stress

Der skal foreligge bevis for, at 5G strålingen er 100 % uskadelig

Der er tale om et så stort indgreb mod alle levende organismer, at vi med vores demokratiske ret bør kræve, at der foreligger et uvildigt videnskabeligt grundlag, for netværket er 100 % uskadeligt. Altså en global konsensus, hvor de tusinder af forskere, som nu råber op, har fået lov til at forske og teste brugen af højfrekvente millimeterbølger. Om det så tager 10 år. Men vent lidt, det løb er kørt. Man er enige. 5G bliver rullet ud – om du vil have det eller ej, og de traditionelle medier nævner det nærmest ikke.

Vi kan som borgere ikke acceptere en udrulning før, teknologien er gennemtestet. Ligesom man gør med medicin, madvarer og alt andet, der har en sundhedsmæssig risiko. Den eneste forskel er blot, at du selv er herre over dit mad- og medicinindtag, men du kan ikke undgå strålingen fra det nye 5G netværk.

Vil vi risikere sundheden her og nu samt vores fremtidige generationers defekte DNA i vores søgen efter nye hurtige forretningseventyr? Vi på kronikken vil gerne interviewe Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til en debat om 5G.

Er du forsker, videnskabsmand eller ved du noget, som kan hjælpe til at udbrede viden og skabe debat omkring effekterne af 5G, så skriv til os på [email protected]

1.
Grigoriev Y.
Bioeffects of modulated electromagnetic fields in the acute experiments (results of Russian researches). (PDF)
2.
Annu Russ Natl
Commission on Non-Ionizing Radiation Protection.
3.
Obajuluwa AO, Akinyemi AJ, Afolabi OB
Exposure to radio-frequency electromagnetic waves alters acetylcholinesterase gene expression, exploratory and motor coordination-linked behavior in male rats. Toxicol Rep. 2017;4:530-534. (PDF)
4.
Volkow ND, Tomasi D, Wang G-J
Effects of cell phone radiofrequency signal exposure on brain glucose metabolism. JAMA. 2012;305(8):808-813.
5.
Eghlidospour M, Ghanbari A, Mortazavi S, Azari H.
Effects of radiofrequency exposure emitted from a GSM mobile phone on proliferation, differentiation, and apoptosis of neural stem cells. Anat Cell Biol. 2017;50(2):115-123.
6.
Hardell L, Carlberg C.
Mobile phones, cordless phones and the risk for brain tumors. Int J Oncol. 2009;35(1):5-17.
7.
Bandara P, Weller S.
Cardiovascular disease: Time to identify emerging environmental risk factors. Eur J Prev Cardiol. 2017;24(17):1819-1823.
8.
Deshmukh P.
Cognitive impairment and neurogenotoxic effects in rats exposed to low-intensity microwave radiation. Int J Toxicol. 2015;34(3):284-290.
9.
Zothansiama, Zosangzuali M, Lalramdinpuii M, Jagetia GC.
Impact of radiofrequency radiation on DNA damage and antioxidants in peripheral blood lymphocytes of humans residing in the vicinity of mobile phone base stations. Electromag Biol Med. 2017;36(3):295-305.
10.
Zwamborn A, Vossen S, van Leersum B, Ouwens M, Mäkel W.
Effects of Global Communication system radio-frequency fields on Well Being and Cognitive Functions of human subjects with and without subjective complaints. TNO Report FEL-03-C148. The Hague: TNO Physics and Electronics Laboratory; 2003.
11.
Magda Havas B.Sc., Ph.D.
When theory and observation collide: Can non-ionizing radiation cause cancer?
12.
Narayanan SN, Kumar RS, Potu BK, Nayak S, Mailankot M.
Spatial memory performance of Wistar rats exposed to mobile phone. Clinics. 2009;64(3):231-234.
13.
Houston BJ, Nixon B, King BV, De Iuliis GN, Aitken RJ.
The effects of radiofrequency electromagnetic radiation on sperm function.
14.
Han J, Cao Z, Liu X, Zhang W, Zhang S.
Effect of early pregnancy electromagnetic field exposure on embryo growth ceasing. Wei Sheng Yan Jiu. 2010;39(3):349-52 (in Chinese).
15.
Salford LG, Brun AE, Eberhardt JL, Malmgren L, Persson BRR.
Nerve cell damage in mammalian brain after exposure to microwaves from GSM mobile phones. Environ Health Perspect. 2003;111(7):881-883. (PDF)
16.
Milham S.
Evidence that dirty electricity is causing the worldwide epidemics of obesity and diabetes. Electromagn Biol Med. 2014;33(1):75-78.
17.
Yakymenko I, Tsybulin O, Sidorik E, Henshel D, Kyrylenko O, Kyrylenko S.
Oxidative mechanisms of biological activity of low-intensity radiofrequency radiation. Electromagn Biol Med. 2016;35(2):186-202.
Af