fbpx

5G konference på Christiansborg: Videnskaben er vigtigere end nogensinde, men etablissementet dukkede aldrig op

Elektromagnetisk stråling (EMS) og de potentielle sundhedsmæssige implikationer ved 5G var på agendaen, da folketingspolitikerne Jan Erik Messmann (Dansk Folkeparti) og Julius Graakjær Grantzau (Alternativet) sammen med en række organisationer havde inviteret til 5G konference på Christiansborg d. 4 maj 2019. Et alvorligt og veludforsket område som man burde forvente, at etablerede medier, forskere og politikere ville møde op til og tage seriøst, fordi elektromagnetisk stråling trods alt er et invasivt angreb i det frie rum. Både for mennesker, planter og dyr. Men de blev væk.

Der var ellers linet op med forskere fra nær og fjern, der indenfor hver deres ekspertiseområde havde til formål at belyse, hvad forskningen viser. Det var altså ikke en holdningsbaseret varmestue men en hardcore data- og evidensorienteret gennemgang af over tyve års research om elektromagnetisk stråling (EMS). For lægmand er videnskaben svær at forstå, og det udgør måske det største problem både for beslutningstagere og helt almindelige borgere men i den grad også blandt forskere.

Hvem bestemmer, om stråling fra mobilteknologi er farlig?

Om lidt ruller Danmark 5G netværket ud, alt imens ingeniører, fysikere, biologer og kræftlæger kan se tilbage på tusindvis af undersøgelser og beregninger af sundhedseffekterne fra elektromagnetisk stråling i de tidligere 2G-,3G- og 4G-teknologier. Videnskaben er uenig om, hvordan man skal fortolke resultaterne af de mange studier, og problemet starter med, hvem der sætter standarderne for, hvad der skal forstås som farligt. Det videnskabsmonopol ligger hos en lille gruppe af forskere, der leder den enhed, der skal yde professionel rådgivning om strålingsrisiko til at regulere og lave lovgivning. Organisationen, der sætter grænseværdier og standarder for mobilstråling, heder ICNIRP og er en lille privat enhed i Tyskland, som både WHO og EU følger. Der har været flere store interessekonflikter i ICNIRP men tilsyneladende ikke noget, der har kunnet rokke ved organisationens troværdighed.

Grænseværdien for elektromagnetisk stråling er altså bestemt af ICNIRP og blev fastsat i 1998. En værdi vi, her over 20 år senere, stadig følger vel vidende at 3G og 4G dengang slet ikke var rullet ud. Grænseværdien er sat ud for termisk varme men tager ikke højde for hurtige impulser, som mange studier nu viser faren ved. Radiofrekvent elektromagnetisk stråling er teknisk set et konstant stød af korte impulser og i dag klassificeret som et miljøtoksin på linje med asbest, pesticider og kviksølv.

Uden for monopolet råber forskere vagt i gevær men henfalder hurtigt til at blive opfattet som useriøse og falder dermed under politikernes radar, der netop skal bruge videnskaben til at lave love og regler. Selvom disse forskere tæller nogle af verdens mest anerkendte, står de udenfor.

Dokumentationen for de skadelige effekter af 3G og 4G er overvældende

Et betydeligt antal forskere kan dokumentere, at folk bliver syge af at være udsat for mobil stråling. Endda langt under de grænser, som ICNIRP har fastsat og især ved intensivt brug. Oceania Radiofrequency Scientific Advisory Organization (orsaa), en australsk non-profit-organisation, undersøgte 2266 undersøgelser og fandt “signifikante biologiske effekter eller sundhedsvirkninger” i 68 % af tilfældene. En anden organisation, Bioinitiative Group, henviser til 1800 undersøgelser og konkluderer, at mange bioeffekter sandsynligvis forårsager sundhedsskader, hvis folk udsættes i lang tid. De omtalte studier diskuterer stråling ved brugen af mobiltelefoner, fordi disse historisk har udgjort den mest intense eksponering, men dette billede har ændret sig med indføring af nyere teknologier fra WiFi til tablets. Også selve mobilantennemasterne udgør endnu en potential alvorlig risiko. Således kunne en af konferencens foredragsholdere, Annie Sasco, vise data fra forskere, som gravede i ti epidemiologiske undersøgelser, der vurderedes at have formodede sundhedseffekter fra mobilantennemasterne. Konklusionen var, at man så en øget forekomst af uønskede neurobehaviorale symptomer (som hovedpine, nedsat koncentration og søvnbesvær) eller kræft hos mennesker, der levede i en afstand af mindre end 500 meter fra en mobilantennemast.

Der et ikke nødvendigvis den termiske varme men også de svage impulser i strålingen, der stresser cellerne. En anden af foredragsholderne på konferencen, Olle Johansson, kunne i sit oplæg berette om, at værdien for cellestress med den nuværende grænseværdi for stråling er overskredet 7 mio. gange.

Strålingen rammer også vores økosystemer, herunder planter og dyr

Hele vores økosystem er under pres allersenest dokumenteret d. 6 maj 2019 i en 1.800 sider lang rapport fra organisation IPBES under FN. På 5G konferencen kiggede Cand. Med. Vet, Ph.D Vibeke Frøkjær Jensen på sammenhængene mellem det massive fald i biodiversiteten og det eksplosivt voksende antal mobilantennemaster, der er blevet sat op de sidste 15 år. ”Vi har i Europa mistet omkring 75 % af insekterne også i områder, der er naturbeskyttet, og hvor der ikke bliver sprøjtet med giftstoffer, og forskerne har udelukket, at det skyldes klimaændringer eller ændringer i landskaberne ” fortalte en oprørt forsker. Sammenhængene med stråling er da også tydelige men kræver flere videnskabelige studier. Dog er noget af det mest veldokumenterede, at fertiliteten grundet DNA skader og oxidativt stress – som er en følgevirkning af stråling – falder kraftigt, når insekter bliver udsat for mobilstråling. Det samme er fundet for andre forsøgsdyr, således blev mus direkte infertile efter kun 6 måneders eksponering.

Tænketanken Environmental Health Trust har samlet en masse research på mobilstrålings virkning på, insekter, bier, sommerfugle og økosystemerne. Det er overvældende.

Det vi kan konkludere udenfor videnskabs- og beslutningsmonopolet

Det er tydeligt, at der er stor uenighed om resultaterne af forskningen på EMS og EMF. Forskere i det etablerede og rådgivende milieu har dannet en form for præcedens for, hvad der skal tages seriøst, og hvem man kan skyde ned. For lægmand er det svært at navigere i, da der uden tvivl er to sider af samme sag. Det man dog med stor sikkerhed kan sige er, at der er store muligheder at hente ved et endnu hurtigere mobilnetværk. Både hvad angår velfærd og forretning. Spørgsmålet er blot, om vi vil spille hasard med vores børns sundhed ved at rulle en så invasiv teknologi ud, som slet ikke er gennemresearchet. Når vi nævner børn, er det dels fordi børn under udvikling er mere følsomme, og fordi elektromagnetiske felter har meget lettere ved at penetrere en 5-årigs hjerne end en voksens og dermed udgør en langt større sundhedsrisiko.

5G er i store træk en teknologisk udvidelse af 3G og 4G, hvilke i mange tusinde peer reviewed studier viser en stor sundhedsrisiko ved eksponering. Men til forskel fra de tidligere generationer betyder 5G højere frekvenser, flere antennemaster og meget mere up/downlink af data, dvs. stråling. En udvidet teknologi hvis forgængerne er sundhedsskadelige selv under den nuværende grænseværdi bestemt af ICNIRP. 5G – en teknologi som, for at virke optimalt, vil være at finde på hver tredje lygtepæl og som er 100 % utestet på mennesker, dyr og planter.

Det er meget desillusionerende, at hverken medier eller politikere finder videnskaben udenfor monopolet værdifuld nok til at møde op og debattere. Spørgsmålet er nu, hvad der skal til for at sikre, at vi ikke smadrer vores økosystem, børns fertilitet og det, der er værre i jagten på vækst og digitalisering.

Af